Mont Ventoux – Det skaldede bjerg (Cykelstigninger)

Mont Ventoux rejser sig 1910 meter over det sydfranske lavland og er en af de mest mytiske stigninger i cykelsporten. Kendt som „det skaldede bjerg‟ på grund af det golde månelandskab nær toppen, har bjerget været en afgørende faktor i mange Tour de France-etaper og et mål for motionsryttere fra hele verden. Dets barske vejrforhold, brutale stigningsprocenter og historiske betydning har gjort det til et ikon – både frygtet og beundret.

Uanset om du drømmer om at køre op selv eller blot vil forstå, hvorfor Mont Ventoux har fået sin næsten sagnomspundne status, får du her overblikket over de tre ruter til toppen, de hurtigste tider, de vilde vindforhold og hvordan du selv kan prøve kræfter med det legendariske bjerg.

De tre ruter til toppen

Mont Ventoux kan bestiges fra tre forskellige sider – alle med deres egne karakteristika, sværhedsgrader og landskaber. De fleste cyklister vælger ruten fra Bédoin, som er den mest kendte og hårdeste. Ruten fra Malaucène er næsten lige så krævende, men med mere skygge og varierende stigningsprofil. Ruten fra Sault er den længste og letteste, men stadig en reel udfordring – især når den sidste del slår sig sammen med Bédoin-stigningen.

At køre alle tre stigninger på samme dag kaldes Les Cinglés du Ventoux – en officiel udfordring for de allermest dedikerede.

Mont Ventoux fra Bédoin

Fakta:

  • Start: Bédoin
  • Distance: 21,3 km
  • Højdemeter: 1.589 m
  • Gennemsnitlig stigning: 7,5 %
  • Max stigning: ca. 11 %
  • Vej: D974
  • Top: 1.910 moh.
  • Kendt fra Tour de France: 2009, 2013, 2016

Stigningen fra Bédoin er den mest berømte og mest brutale tilgang til toppen af Mont Ventoux. Det er denne rute, der oftest benyttes i Tour de France og som for mange symboliserer selve essensen af bjergcykling. Med 21,3 kilometer op ad D974 og næsten 1600 højdemeter er den en ægte test af udholdenhed.

De første fem kilometer ud af Bédoin er forholdsvis milde, men det ændrer sig drastisk ved Saint-Estève, hvor vejen går direkte ind i en tæt skov – og stigningen går op i et helt andet gear. Herfra venter 10 kilometer uden pause, med en konstant hældning mellem 8 og 10 %, hvor rytmen sjældent brydes af sving eller flade passager.

Ved Chalet Reynard, i 1.417 meters højde, åbner landskabet sig brat. Skoven forsvinder, og rytterne træder ud i det karakteristiske golde månelandskab, hvor vinden for alvor kan komme i spil. De sidste seks kilometer til toppen er visuelt dramatiske og fysisk krævende – ikke mindst fordi man hele tiden kan se det ikoniske meteorologtårn på toppen, som dog synes at komme langsomt tættere på.

Det var denne stigning, der dannede kulisse for nogle af Tourens mest mindeværdige øjeblikke – bl.a. Alberto Contadors sejr i 2009, Chris Froomes dominans i 2013 og den kaotiske etape i 2016, hvor Froome løb op ad bjerget uden cykel. For mange motionsryttere er Bédoin-siden selve målet – og et bevis på, at man har klaret en af sportens hårdeste stigninger.

Mont Ventoux fra Malaucène

Fakta:

  • Start: Malaucène
  • Distance: 21,0 km
  • Højdemeter: 1.570 m
  • Gennemsnitlig stigning: 7,2 %
  • Max stigning: ca. 12 %
  • Vej: D974
  • Top: 1.910 moh.
  • Kendt fra Tour de France: Sjældent, men brugt senest i 2021

Stigningen fra Malaucène er næsten identisk med Bédoin i både længde og antal højdemeter, men ruten er mere varieret og har flere rytmeskift. Det gør den teknisk anderledes – men ikke nødvendigvis lettere. Flere ryttere foretrækker denne side på grund af den varierende hældning og muligheden for kortvarig restitution undervejs.

De første kilometer er moderate, men hurtigt begynder vejen at stige stejlt gennem små sving og åbne landskaber. Midtvejs rammer man nogle af rutens stejleste passager med op til 12 %, særligt i skovområderne, hvor stigningen er både lang og ujævn. En fordel her er, at vejen generelt er bredere og har mere skygge end Bédoin-siden, hvilket kan give bedre forhold på varme dage.

Fra Mont Serein-siden (ca. 6 km fra toppen) går ruten ind i det åbne terræn. Herfra slår vejen sig sammen med D974 fra nord og følger bjergkammen op mod toppen. Vinden kan også her være en afgørende faktor, især da vejens eksponering gør den sårbar for kraftige kast og modvind.

Malaucène-siden er mindre kendt, men ikke mindre barsk. Den giver en anderledes oplevelse af bjerget og er et oplagt valg, hvis man vil køre en rundtur eller undgå de største folkemængder.

Mont Ventoux fra Sault

Fakta:

  • Start: Sault
  • Distance: 25,7 km
  • Højdemeter: 1.220 m
  • Gennemsnitlig stigning: 4,7 %
  • Max stigning: ca. 8 %
  • Vej: D164 og D974
  • Top: 1.910 moh.

Stigningen fra Sault er den længste, men også den mest tilgængelige af de tre ruter til toppen. Den starter i den lavere beliggende landsby Sault og følger D164 op gennem lavendelmarker og åbent landskab i et jævnt og overkommeligt tempo. De første 20 kilometer er præget af bløde stigninger og korte flade passager, hvilket gør denne rute velegnet til ryttere, der ønsker at opleve Ventoux uden den ekstreme intensitet fra Bédoin eller Malaucène.

Efter cirka 20 kilometer slår ruten sig sammen med Bédoin-ruten ved Chalet Reynard. Her ændrer karakteren sig markant. De sidste 6 kilometer til toppen går gennem det barske månelandskab, hvor stigningsprocenten stiger til 7-8 %, og man for alvor mærker udfordringen.

Selvom denne rute ofte omtales som „den lette vej‟, skal den ikke undervurderes. Den samlede længde, kombineret med højden og den afsluttende stigning, gør det stadig til en krævende bestigning – især for mindre erfarne cyklister. Til gengæld får man en mere naturskøn og mindre stressende tur op til et af cykelsportens mest berømte punkter.

Tider på Mont Ventoux

Tiden det tager at bestige Mont Ventoux varierer voldsomt alt efter rute, niveau og forhold. For elitesportsfolk og professionelle ryttere er målet ofte at komme under én time på ruten fra Bédoin – noget kun de færreste opnår. Den hurtigste registrerede tid er sat af Jonas Vingegaard i 2021 under Tour de France, hvor han kørte de sidste 15,7 km af Bédoin-stigningen med et snit på over 22 km/t.

For stærke amatører er en tid under 1 time og 30 minutter fra Bédoin et tydeligt tegn på solid form. Gennemsnitlige motionsryttere bruger typisk mellem 1 time og 45 minutter og 2,5 timer. Ruten fra Malaucène tager omtrent samme tid, mens Sault er mindre stejl og derfor lidt længere i varighed – her ligger typiske tider mellem 2 og 3 timer.

Der findes flere apps og services, som registrerer dine tider, herunder Strava og officielle chipbaserede tidstagninger ved arrangementer. Mange cyklister bruger tiden som personlig målsætning, men for de fleste handler bestigningen ikke om at slå rekorder – det handler om at overvinde et bjerg med historie, mytologi og en vis aura af respekt.

Her er en oversigt over de hurtigste tider registreret på Mont Ventoux:

  1. 2004: 55:51 Iban Mayo 23.10 km/h
  2. 2004: 56:26 Tyler Hamilton 22.86 km/h
  3. 1999: 56:50 Jonathan Vaughters 22.70 km/h
  4. 2004: 56:54 Oscar Sevilla 22.67 km/h
  5. 1999: 57:33 Alexander Vinokourov 22.42 km/h
  6. 1994: 57:34 Marco Pantani 22.41 km/h
  7. 1999: 57:34 Wladimir Belli 22.41 km/h
  8. 2004: 57:39 Juan Miguel Mercado 22.38 km/h
  9. 1999: 57:42 Joseba Beloki 22.36 km/h
  10. 2004: 57:49 Lance Armstrong 22.31 km/h
  11. 1999: 57:52 Lance Armstrong 22.29 km/h
  12. 2004: 58:14 Inigo Landaluze 22.15 km/h
  13. 1999: 58:15 Kevin Livingston 22.15 km/h
  14. 1999: 58:31 David Moncoutie 22.05 km/h
  15. 2004: 58:35 José Enrique Gutierrez 22.02 km/h
  16. 2009: 58:45 Andy Schleck 21.96 km/h
  17. 2009: 58:45 Alberto Contador 21.96 km/h
  18. 2009: 58:48 Lance Armstrong 21.94 km/h
  19. 2009: 58:50 Fränk Schleck 21.93 km/h
  20. 1999: 58:51 Unai Osa 21.92 km/h
  21. 2009: 58:53 Roman Kreuziger 21.91 km/h
  22. 2002: 59:00 Lance Armstrong 21.86 km/h
  23. 1994: 59:02 Richard Virenque 21.85 km/h
  24. 1994: 59:02 Armand De Las Cuevas 21.85 km/h
  25. 1994: 59:02 Luc Leblanc 21.85 km/h
  26. 1994: 59:02 Miguel Indurain 21.85 km/h
  27. 1994: 59:02 Roberto Conti 21.85 km/h
  28. 2009: 59:03 Franco Pellizotti 21.85 km/h
  29. 2000: 59:05 Marco Pantani 21.83 km/h
  30. 2000: 59:05 Lance Armstrong 21.83 km/h
  31. 2009: 59:05 Vincenzo Nibali 21.83 km/h
  32. 1994: 59:07 Pascal Lino 21.82 km/h
  33. 1999: 59:08 Tyler Hamilton 21.82 km/h
  34. 1999: 59:08 Roberto Laiseka 21.82 km/h
  35. 2009: 59:10 Bradley Wiggins 21.80 km/h
  36. 2004: 59:12 Levi Leipheimer 21.79 km/h
  37. 2004: 59:24 Michael Rasmussen 21.72 km/h
  38. 2004: 59:27 Stéphane Goubert 21.70 km/h
  39. 2000: 59:30 Joseba Beloki 21.68 km/h
  40. 2000: 59:34 Jan Ullrich 21.66 km/h
  41. 1999: 59:35 Txema Del Olmo 21.65 km/h
  42. 1999: 59:43 Kurt van de Wouwer 21.60 km/h
  43. 2007: 59:44 Christophe Moreau 21.60 km/h
  44. 2009: 59:46 Jurgen Van Den Broeck 21.58 km/h
  45. 2004: 59:47 Oscar Pereiro 21.58 km/h
  46. 2006: 59:47 Denis Menchov 21.58 km/h
  47. 2006: 59:47 Christophe Moreau 21.58 km/h
  48. 2009: 59:49 Andreas Klöden 21.57 km/h
  49. 2004: 59:50 David Moncoutie 21.56 km/h
  50. 2000: 59:53 Roberto Heras 21.54 km/h

Kraftige vinde på Mont Ventoux

Mont Ventoux er berygtet for sine ekstreme vindforhold, som ofte er den største udfordring på vej mod toppen – selv mere end stigningsprocenterne. Det ligger isoleret og dominerer det omkringliggende landskab, hvilket gør det til en magnet for kraftige og pludselige vindstød. Kombinationen af høj højde og manglende læ i det øverste månelandskab betyder, at vinden kan ramme med voldsom kraft, ofte uden varsel.

Det er ikke unormalt med vindhastigheder på over 80 km/t ved toppen, og målinger har registreret vindstød helt op til 320 km/t. Mange dage hvert år er bjergtoppen lukket for trafik på grund af storm. Særligt i passagen efter Chalet Reynard er man fuldstændig eksponeret, og ryttere må ofte kæmpe med sidevind og kast, der kan gøre det svært at holde cyklen stabil.

Selv på vindstille dage i dalene kan der være voldsom blæst nær toppen, hvilket gør planlægning vigtig. Det anbefales at tjekke lokale vejrprognoser og vinddata inden opstigningen, og at være forberedt med vindtæt tøj – også midt på sommeren. På Mont Ventoux kan vejret ændre sig hurtigt og dramatisk.

Prøv selv kræfter med Mont Ventoux

At bestige Mont Ventoux på cykel er en drøm for mange og en præstation, man aldrig glemmer. Uanset om du vælger at køre fra Bédoin, Malaucène eller Sault, kræver det forberedelse, respekt for bjerget og god fysisk form. Det anbefales, at du har erfaring med længere stigninger og evnen til at disponere kræfterne over flere timer i sadlen.

Du kan planlægge turen på egen hånd, booke overnatning i en af de nærliggende byer og tage cyklen med i bil eller fly. Byerne Bédoin, Malaucène og Sault har alle cykelvenlige hoteller, cykelværksteder og supermarkeder med energiprodukter. Alternativt tilbyder flere rejsebureauer pakkeløsninger med transport, ophold og guidede ture – både til individuelle ryttere og grupper.

Mont Ventoux kan køres hele sommeren, men den mest populære periode er fra maj til september. I de tidlige og sene måneder kan sne og kulde gøre toppen ufremkommelig, og i juli-august skal man være forberedt på varme og trængsel. Mange vælger at starte tidligt om morgenen for at undgå både varmen og vinden.

Vil du have den ultimative udfordring, kan du prøve Les Cinglés du Ventoux – hvor du skal køre op ad alle tre sider af bjerget på én dag. Det kræver tilladelse og dokumentation, men du belønnes med diplom og evig respekt blandt cykelentusiaster.

Skriv en kommentar